Quantcast
Channel: Inspiration Arkiv - Skaberlyst
Viewing all articles
Browse latest Browse all 28

50′er inspireret nederdel

$
0
0

prikket nederdel header

Skaberlyst har en Facebook gruppe tilknyttet, hvor deltagere fra mine kurser kan inspirere og sparre med hinanden, spørge ind til indholdet i kurserne og…ja…hvad man nu gør i en facebook gruppe.

I august har vi startet en ny lille leg op. Den hedder “Månedens Udfordring”, og går ud på at jeg hver måned giver medlemmerne i gruppen en syrelateret udfordring, som de ganske frivilligt kan arbejde med i løbet af måneden, hvis de har lyst og tid.

Det er mest for sjov, men også for at skubbe lidt til sine egne grænser, og prøve nogle af teknikkerne fra kurserne af i praksis. Og så naturligvis for at inspirere hinanden.

Den første udfordring var at sy “noget med læg”.

Jeg vil gerne dele min løsning med dig.

I slutningen af Juli var jeg en tur i København, og der købte jeg bl.a. det her prikkede stof hos I.W.Hvidberg. Det er en blanding af hør og polyester, og er ret tykt fordi det er dobbelt vævet. Det strutter rigtig fint, og har hørrens lidt stive udtryk, så jeg tænkte med det samme, at det ville være godt til en 50′er inspireret nederdel.

Skøøønt prikket stof af hør/polyester fra I.W. Hvidberg i København.

Skøøønt prikket stof af hør/polyester fra I.W. Hvidberg i København.

Og da læg-udfordringen så blev til, ja så synes jeg det var oplagt at bruge dette stof til at løse den.

Jeg lod mig rive lidt med undervejs, og blev grebet af min indre skrædder. Så  mange af detaljerne og finishen er håndsyet. Det tager længere tid fx. at sy linningen til i hånden, og lave trådtrenser i hånden osv., men til gengæld larmer det ikke, så man kan høre musik eller audioer imens. Det er super smart.

Min nederdel kom til at se sådan her ud:

Forfra ser nederdelen sådan ud. Med 2 læg, hvor indsnittene er lagt ind i læggene, og er med til at give vidde.

Forfra ser nederdelen sådan ud. Med 2 læg, hvor indsnittene er lagt ind i læggene, og er med til at give vidde.

 

Bagstykket minder om forstykket, bortset fra, at der også er en usynlig lynlås + knaplukning i linningen.

Bagstykket minder om forstykket, bortset fra, at der er en søm midt bag med usynlig lynlås + knaplukning i linningen.

 

Jeg elsker metal knapper - især hvis de er lidt specielle i designet.

Jeg elsker metal knapper – især hvis de er lidt specielle i designet. Og hvis nu lynlåsen ikke havde passet til stoffet, kan man male skyderen med neglelak. Det er alligevel kun den, der kan ses, hvis man har syet lynlåsen rigtigt i. Og det kan man bl.a. lære på mit online kursus “Kom Godt I Gang Med At Sy”.

 

Wienerlægene er foldet i stoffet, så der ikke er nogle syninger på langs af nederdelen. Det kræver lidt ekstra stof, men giver et blødere fald i stoffet.

Wienerlæggene er foldet i stoffet, så der ikke er nogen syninger på langs af nederdelen. Det kræver lidt ekstra stof, men giver et blødere fald i stoffet. Denne teknik kan du også lære i dette kursus.

 

 

Foret er syet på inden linningen er syet fast, så alle trævlekanter i taljen er gemt inde i linningen. Som jeg "kom til" at sy fast i hånden.

Foret er syet på inden linningen er syet fast, så alle trævlekanter i taljen er gemt inde i linningen. Som jeg altså “kom til” at sy fast i hånden. Foret er også syet fast til lynlåsen i hånden.

 

 

I taljen har jeg lavet stropper af lange trådtrenser. De fylder næsten ingenting, så de generer ikke, men er alligevel stærke nok, til at holde nederdelen på bøjlen. Hvis ellers de er hæftet ordentligt fast.

I taljen har jeg lavet stropper af lange trådtrenser. De fylder næsten ingenting, så de generer ikke, men er alligevel stærke nok, til at holde nederdelen på bøjlen. Hvis ellers de er hæftet ordentligt fast.

 

I bunden er foret holdt fast til stoffet med en trådtrense, så det bliver på plads, og ikke skøjter rundt inde i nederdelen. Og så har jeg lagt stoffet op med et skråbånd lavet af foret.

I bunden er foret holdt fast til stoffet med en trådtrense, så det bliver på plads, og ikke skøjter rundt inde i nederdelen. Og så har jeg lagt stoffet op med et skråbånd lavet af foret, for at få en mere afbalanceret overgang fra 2 til 1 lag stof.

 

Hvis du vil se de andres løsninger (som er rigtig fine og kreative), så må du melde dig ind i Facebook gruppen – har du allerede et kursus fra Skaberlyst, så kan du finde linket til facebook gruppen i det (ellers send mig en mail).

Har du ikke allerede et kursus, kan du finde et lige her.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 28